Vaccination mod borrelia, nu også i Norden.

 

flaatventerI andre dele af verden har man kunnet vaccinere mod borrelia, en sygdom som overføres med flåter, og denne vaccine er nu tilgængelig i Danmark.

Flåtangreb er et hyppigt forekommende fænomen hos hunde, som jævnligt færdes i skov- og naturområder. Mødet med flåten kan få alvorlige konsekvenser for hunde og for mennesker, idet helt op mod 55 % af flåterne i Norden er bærere af borrelia-bakterien, som kan føre til sygdommen borreliose.

Borreliose kan forårsage feber, ledbetændelse, haltheder, træthed og muskelsmerter såvel hos hunde som hos mennesker.

I værste tilfælde kan dyrene få kroniske problemer med hjerte, lever og nyrer.
Hvis man tager blodprøve af danske hunde, har mellem 15-20 % været i kontakt med borrelia og i Sverige er tallet helt oppe på 51 % af den svenske hundepopulation, som har været i kontakt med smitten.

Borrelia spredes via rådyr, mus, pindsvin og fugle , som er flåtens naturlige værter, og smitten overføres via flåtens spyt, når den suger blod fra hunden ( og fra mennesket ).

ixodes_gras_5Antallet af borrreliose tilfælde er stigende i det meste af Nordeuropa.
Flåtsæsonen varer fra frosten stopper til vi atter får frostvejr. Især de varme sommermåneder, som lokker mennesker og dyr i skoven, giver flåten optimale betingelser.

Den nye vaccine beskytter mod borrelia, den kan gives fra hunden er 12 uger gammel og skal gives med 3 ugers mellemrum de første gange og derefter 1 x årligt.

Det anbefales at hunde vaccineres inden flåtsæsonen starter, det vil sige i januar og februar.

Vaccinen kan desværre ikke gives sammen med de årlige vaccinationer, ganske enkelt fordi der ikke er lavet forsøg med det endnu, men det kommer måske.

Vaccinen beskytter mod de tre hyppigste borrelia typer : Borrelia burgdorferi sensu stricto, Borrelia afzelii og Borrelia garinii. ( deraf navne TRIlyme, som vaccinen hedder )

ixodes_gras_52Det anbefales dog fortsat at behandle med flåt midler, som dryppes i nakken, da der findes andre flåtbårne sygdomme, som vaccinen ikke beskytter imod.

Når hunden vaccineres danner den antistoffer , som blokerer overfladeproteinerne på borrelia – bakterien. Når flåten suger blod fra hunden, forhindrer blokeringen, at bakterien kan vandre fra flåtens tarm til flåtens spytkirtler og herfra videre til hunden.

Således kan man populært sige, at flåten vaccineres via hunden.

Udover at være effektiv på hunde, der ikke tidligere har været smittet med borrelia, beskytter vaccinen også hunde, som tidligere har været i kontakt med borrelia-bakterien, mod ny smitte.

Kilder : Pressemeddelse fra Merial

Der er lukket for kommentarer.