Falke Dyreklinik

www.falkedyreklinik.dk

 

Artikler
Klinik
Adresse
Links
Priser
Personale
Praktisk
Profil
Aktiviteter
Massage
Startside

 

Tidlig neutralisation af katte.


Hvor gammel skal en  kat være før den kan neutraliseres ? Det er et spørgsmål som praktiserende dyrlæger meget ofte bliver stillet af katteejere.

Og især i denne forårstid hvor hunkattene kommer i løbetid og mange af dem er allerede drægtige og føder deres første kuld killinger i april og maj måned.

 

Før i tiden eksisterede der mange skrøner : katten skulle have haft en løbetid før den kunne neutraliseres, katten skulle have haft killinger ellers ville den blive skør hvis den blev neutraliseret inden, katten skulle være mindst 10- 12 måneder gammel ( kønsmoden )ellers var det uhensigtsmæssigt, og den ville ikke udvikles normalt.

Men ingen af disse udtalelser er fagligt korrekte, så hvorfor egentlig ikke neutralisere kattene allerede i f.eks.  3 - 4 måneders alderen, her har ørerne også en vis størrelse, ( i 4. måneders alderen ) det er jo en god ide´ at katten øremærkes samtidig med neutralisationen.

 

På mange af de katteinternater rundt om i Danmark er man netop begyndt at neutralisere meget tidligt, det er jo et af de steder hvor man hvert eneste år bliver konfronteret med alle de uønskede killinger som fødes og som ikke har et sted at bo men strejfer om ofte for lud og koldt vand.

Internaternes grundide´  er at hjælpe katte og forsøge at begrænse kattebestanden  så man undgår alle disse dyr som sidder i bure og venter på nyt hjem.

 

Forskellige undersøgelser viser at kattene ikke lider overlast ved den tidligere neutralisation, tværtimod.

De kommer sig hurtigere over indgrebet, sårene heler hurtigere og der er tilsyneladende ingen komplikationer. De får ikke hyppigere urinsvejsproblemer, de bliver ikke mere overvægtige end katte som er neutraliseret i en senere alder og de er ligeså kælne og sociale som andre neutraliserede katte.

Dog skal man som dyrlæge være lidt mere opmærksom på operationskomplikationer. Dyrene skal ikke faste så længe som lidt ældre dyr, deres fedtdepoter og sukkerdepoter er mindre  og de  bliver meget nemmere kolde og skal derfor ligge varmt og pakkes ind både under og efter operationen. Deres vægt skal registreres nøje og der skal gives nøjagtig mængde bedøvelsesmiddel. Deres lungefunktion er ikke fuldt udviklet, derfor skal man være mere varsom.  Det er dog ikke noget problem,  i dag har de fleste dyrlæger en nøje og grundig procedure ved alle former for bedøvelse.

De meget unge patienter er hurtig vågne efter bedøvelsen og skal også hurtige have foder igen, allerede efter 2 – 3 timer.

 

Kønshormonerne er med til at påvirke væksten af de lange knogler i katten ( benene ) og der er en tendens til at når de forsvinder ( med testiklerne og ovarierne ) så vokser katten en lille smule mere end den  ellers ville have gjort men det er så lidt så det giver ingen problemer for kattens krop, den synes måske en anelse større.

 Ved tidlig neutralisation undgår man også mælkekirtelkræft og livmoderbetændelse hos hunkattene, nogen af de hyppige bivirkninger ved brug af p-piller til katte.

 

Så tendensen er klar : få din kat neutraliseret tidligt så man undgår alle de mange uønskede killinger som kan være så svære at finde hjem til.

I