Kaninen som kæledyr

Kaninen er en meget sød og køn gnaver, som mange børn ønsker sig som kæledyr.
Men man skal tænke sig om inden man får en kanin, fordi det er et kæledyr der kræver plads og tid, og det kan ikke bare ” spises af ” med et lille bur i hjørnet af et halvmørkt børneværelse.
Alt for tit i klinikken, ser vi kaniner, hvor de yngste medlemmer af familien har mistet interessen for kæledyret, kløerne er blevet alt for lange, kaninen er ikke blevet tilset ordentligt, der kan være problemer med tænderne og afføringen er tynd, kaninen er klistret bagi, det var der ikke lige nogen der havde lagt mærke til. Og mange gange ender det med at kaninen skal aflives, der er ingen der gider passe den mere.

Kaninen er pseudo drøvtygger ( den hører til gruppen af lagomorfe dyr, ligesom haren ), den kan omdanne cellulose til fordøjeligt kulhydrat, ligesom kreaturer kan, derfor skal den altid have rigeligt med græsser og hø , og
ikke særlig meget kraftfoder, og helst ikke mysliblandinger, som kan købes til gnavere, disse blandinger indeholder alt for meget kulhydrat og alt for få ufordøjelige eller svært fordøjelige fibre.
Kaniner kan blive det man kalder ” seedjunkies ”, de æder kun det i mysliblandingen de godt kan lide, ligesom slik, og får dermed ikke de gode næringsstoffer som findes i det rene kraftfoder. Mange af de ting kaninen selv vælger i mysliblandingerne er også meget fedtholdige, de mætter, og kaninen æder dermed ikke nok af græs, som er godt for dens fordøjelse og for dens tænder.

Kaniner æder noget af deres egen afføring, det hedder caecotrophi når en gnaver gør det. Det kan måske lyde ulækkert, men nogen af de små sorte kugler, som kaninlort består af, indeholder meget B-vitamin og er meget næringsrige, kaninen ved, når en sådan caecotrof, som det hedder med et fint ord, er på vej ud af endetarmen, så bøjer den sig ned, og æder sin egen afføring. Disse caecotrofer er lidt mere bløde end den normale afføring er.

Kaniner får nemt problemer med maven, de har et sårbart fordøjelsessystem som nemt kommer ud af balance, hvis kosten ikke er korrekt. Dagligt skal de have tilført grønt ( f.eks kål, jordskokker, ukrudtsplanter ,græsser m.m ) . Og så kraftpiller, i afmålte mængder, så de ikke bare æder og æder og bliver overvægtige. Men det vigtigste er forskelligt græs og ” ukrudt ”, som sliber deres tænder.

Det er også vigtigt at kaninen får hø ( tørret græs ) af høj kvalitet. Græsser indeholder nogle stoffer som er livsvigtige for kaniners ernæring. Derudover skal de have en mineralsten og gnave af og nogle frugttræsgrene, som de også gerne vil gnave i, og det giver ligeledes beskæftigelse til kaninen. Og de æder både bark og blade af frugttræsgrene.

Kaniner har godt af at gå flere sammen, men desværre vil to hanner hyppigt slås, så man er nødt til at få dem kastreret. To hunner enes fint. Og har man en han og hun gående sammen, det siger sig selv, så får man hurtigt
familieforøgelse og det er ikke altid lige nemt at finde nye hjem til kaniner. Så man skal tænke sig om inden man lader dem formere sig,ellers har man pludselig en hel koloni.
Kaninen har godt af at være udenfor hvor den får sollys og luft, det har en gunstig effekt på hele den fordøjelse og på tænderne. Det kan måske lyde mærkeligt, men mange kaniner får problemer med tænderne, og der er en teori om at det kan skyldes en ubalance i forholdet Ca/ fosfor/ vitamin D og sollys. Normalt lever en kanin jo udenfor og får masser af lys.
Gnaverens tænder er rodåbne, dvs. de vokser hele livet, og hvis knoglerne i kæben bliver lidt for bløde, roterer tanden i sin rodhule og der sker et skævt slid, og tænderne fungerer ikke som de skal, der kommer tandspidser,
som evt. går ind i kinden og ind i tungen, og det ender med at kaninen får fordøjelsesproblemer, og tænderne må files og slibes for at de kan komme til at fungere optimalt igen.
Desværre er det hyppigt sådan at hvis kaninen først har fået problemer med sine kindtænder, så er den nødt til jævnligt at få dem filet, og det kan kun gøres i fuld bedøvelse.
Fortænderne kan også vokse for meget, de kan nemmere files uden bedøvelse og i dag har de fleste dyrlæger tandudstyr til at ordne gnavertænder med. Så hold godt øje med din kanin, se efter om den bliver klistret bagi, det kan betyde dårlig fordøjelse måske pga. forkert foder, dårlige tænder, for lidt sollys. Se om den savler, evt. er den fugtig på forbenene pga. tandproblemer.

Har kaninen øjenbetændelse kan det også skyldes tænderne, kindtændernes rødder går nemlig langt op i kraniet, og hvis kaninen får problemer med tandrødderne, kan disse trykke på øjenomgivelserne og give tåreflåd.
En god ide ́ er at holde øje med kaninens vægt, tit vil man ikke lægge mærke til at den taber sig, før det næsten er for sent, men hvis man vejer den f.eks. 2 til 3 gange om måneden, kan man sikre sig at vægten er konstant.
Vægttab er tit lig med at der er noget galt med kaninen.

Der er lukket for kommentarer.