Hugormebid hos hunde

Nu hvor foråret for alvor begynder vågner hugormene op fra deres vinterhi og ligger i solen og får varme.

I Danmark findes to slanger, hugormen og snogen, og hugormen er Danmarks eneste giftslange med en gift lignende den man finder hos klapperslanger.

Snogen og hugormen er lette at kende fra hinanden, snogen er sort og har to gule nakkepletter, hugormen er brun med en zigzag stribe ned af ryggen, men hugormen findes også i en helt sort udgave.

Hugormen har giftdepoter siddende i forbindelse med to tænder som befinder sig i overkæben og giften trænger gennem kanaler i tænderne ud i det den bider i.

Hugormen bider kun når den føler sig truet, den sparer på giften som er forbeholdt byttedyr, og dens rækkevidde er ikke så stor, så hunden bides ofte i snuden, på benene eller evt. på brystet.

Er det en mindre hund der bides er symptomerne selvfølgelig værre end hos større hunde.

Hugorme bider hvert år hunde og mennesker ;de lever i skov og plantageområder og hedeområder, så færdes man i disse områder er det fornuftigt at have vandrestøvler på og larme op så slangerne flygter. Hugormen findes overalt i Danmark men i sær i Vestjylland og Nordsjælland.

Dødsfald sker yderst sjældent i forbindelse med hugormebid , men er uheldet ude skal man hurtigt søge læge ( hvis mennesket bides ) eller dyrlæge.

Hunde bides typisk i snuden/ læberne og det er smertefuldt. Der kan evt. ses to bidsteder med 1 til 1½ cm. afstand. De hæver kraftigt op og det klør omkring bidstedet. Bides hunden i benet kan man med fordel binde et klæde / halstørklæde omkring benet og snøre til så giften ikke fordeles rundt i kroppen. Kan man bære hunden fra stedet er det en fordel, for ellers spredes giften hurtigere til resten af kroppen, ellers skal man går roligt og holde hunden i snor.

Giften forårsager skade på de røde blodlegemer som sprænges ( hæmolyse ), blodets even til at koagulere ændres( hos mennesker misfarves huden, som ved blå mærker . )

Der kommer voldsom hævelse i hele området og huden spænder meget. I værste fald kan der opstå anafylaktisk shock og kramper.

Hunden behandles med binyrebarkhormon, antihistaminer og evt. antibiotika hvis der skulle opstå infektion omkring bidstedet. Er der tale om kramper og analfylaktisk shock gives krampedæmpende medicin og væskebehandling. Der behandles også med smertestillende medicin af den type som ikke påvirker blodets evne til at koagulere, da dette evt. vil kunne forværre situationen.

Hunden skal holdes i ro og evt. indlægges afhængig af hvor svære symptomerne er.

Hævelsen aftager relativt hurtigt og hen over de næste 5 døgn. Hunden er mere træt og bør holde sig i ro.

Heldigvis er det sjældent at hunde bides, årligt er der registreret at ca.200 mennesker behandles for hugormebid, mens antallet af hunde der bides er ukendt, men uden tvivl lavere end 200.

Der er lukket for kommentarer.