Herpes virus hos kat

 

Katte kan også få herpes, og det er et artsspecifikt virus, så det smitter ikke mennesker.

I det akutte stadie smittes killinger og ungkatte oftest. Man vaccinerer mod det, og det indgår i den standard vaccination som mange katte får en gang årligt ( sammen med vaccination mod kattesyge og calicivirus ( en influenzavirus ))

Katten smittes ved kontakt med andre smittede katte og virus spredes med sekreter : flåd fra øjne, næse ogmonty-1 mund. Når en syg kat nyser spredes virus i aerosoler op til 1.3 meter i luften.

Smitte kan også overføres via bakker / skåle / personer / bure. Virus lever kun ca 12 timer uden for værten og ødelægges af almindelige desinfektionsmidler ved grundig rengøring.

Mange katte bærer virus skjult i sig og de kan starte udskillelse i stressede situationer hvor netop deres immunforsvar ikke er optimalt.

Katten har symptomer fra øvre luftveje og øjne. Herpes virus kan forårsage svære sår i hornhinden og voldsom hævelse af øjets slimhinde.

Katten vil have høj feber, og den vil have udflåd fra øjne og næse. I begyndelsen vil udflåddet være klart, senere vil det være tykt og gult og medføre sammenklistrede øjne og tillukning af næseborene. Katten vil have svært ved at trække vejret, og på det tidspunkt har den også nedsat eller slet ingen appetit, samtidig med at den er nedstemt.

Der findes ikke behandling mod virus, men behandlingen er symptomatisk : væske iv. Evt. sondefodring, katten tåler ikke at faste, nogen af dem æder ikke i op til en lille uge, antibiotika mod sekundære infektioner ( chlamydia og mycoplasma ) og smertestillende. Næseborene renses med saltvand og at forsøge at give katten mulighed for at trække vejret gennem næsen igen.

Er øjnene angrebne kan der behandles med øjendråber for at undgå at øjet bliver tørt.

Dyrlægen kan stille diagnosen ved en svaber prøve fra svælget og næsen og / eller fra øjnene . Har katten karakteristiske hornhindesår, er man næsten sikker på diagnosen, da herpes virus giver specieller og voldsomme hornhindesår.

monty-3Behandlingen er langvarig og frustrerende, da der kan gå op til 2 til 3 uger før katten er helt rask igen.

Har man katteri eller internat er problemet med herpes ekstra stort fordi her er mange katte og belægningen kan være høj og det er stress niveauet også.

Man skal undgå overbelægning og undgå stess, der bør være indslusningsområder hvor nye katte opholder sig indtil man er sikker på at de ikke er syge.

Der skal være minimal kontakt mellem kattene og alle skal vaccineres 2 gange med 3 ugers mellemrum.

Vaccination kan ikke hindre smitte, men gør at de evt. smittede katte bliver mindre syge og får dermed færre symptomer.

I langt de fleste tilfælde kan katten overleve en herpesvirusinfektion, men hvis det er en killing der får lidelsen og den er voldsom angrebet kan den dø af infektionen, derfor er det meget vigtigt at få sin killing vaccineret når den er 12 uger og igen når den er 16 uger.

Der er lukket for kommentarer.