| |
Nye
tiltag på Inges Kattehjem, Næstved
afdeling
|
| Siden
sommeren 2006 har vi på kattehjemmet i Næstved indført
den ordning, at alt hvad der formidles til nyt hjem
af katte, er eller bliver neutraliserede.
Før var kun ungkatte og voksne katte vi kastrerede
eller steriliserede, og vi vidste ikke om folk fik
de killinger de købte, neutraliseret.
Den nye ordning indebærer at når man køber en killing
får man nogle måneder efter, afhængig af killingens
alder ved salgstidspunktet, en indkaldelse til neutralisation,
øretavoring og genbehandling for ormekur.
Killingerne koster 800 kr. alt inklusiv (1. gangs
vaccine, bredspektret orme-og loppekur, sundhedseftersyn)og
de voksne katte 600 kr. - denne prisforskel for
netop at favorisere de voksne katte, så også de
er nemme at formidle til et hjem, fremfor en lille
nuttet og køn kattekilling. (den eneste udgift man
efterfølgende har er revaccination af killingen
4 uger efter 1. vaccination)
Når folk så modtager denne reminder, ringer de direkte
til kattehjemmet, eller til os her på klinikken
og aftaler tid for neutralisation af deres kat.
Det er vores klare opfattelse at ordningen er en
stor succes, og der er ikke længere denne usikkerhed
med om folk nu også husker at få den killing de
har købt, neutraliseret, når den bliver kønsmoden.
(eller de kommer året efter med et kuld killinger,
de nåede ikke lige ...)
Det er også meget positivt at vi kan følge alle
de killinger der bliver solgt.
Vi får dem at se en gang til, hørt hvordan de trives,
om deres maver er i orden, om de har haft nogle
sygdomme, problemer etc.
Ordningen fungerer rigtig godt, og vi ved med sikkerhed
at ingen katte, som formidles til nyt hjem fra Inges
Kattehjem, vil bidrage til at øge "puljen" af killinger
som ikke har noget hjem, hjemløse killinger m.m.
Der er ingen problemer med at de mennesker som har
købt katte, skal tilbage til Næstved med katten
og få den opereret. Alle virker meget tilfredse
med ordningen, og der er tilsyneladende heller ingen
problemer med at neutralisere kattene i en alder
af ca. 5- 6 måneder.
Susanne Schantz Laursen dyrlæge Inges Kattehjem,
Næstved afdelingen. |
|
I |
|
|