| |
FIP hos katte
|
Fip eller felin infektiøs peritonitis eller smitsom bughindebetændelse hos kat er en virusinfektion, forårsaget af et corona-virus og det er en langsomt udviklende
infektion som ender med at katten dør.
Infektionen findes både i en ”våd” form, hvor katten får væskeophobning i bryst- eller bughulen, og i en tør form, hvor der ses flere uspecifikke symptomer, og i en neurologisk
form, hvor centralnervesystemet er involveret, og i en øjenform, hvor der i første omgang kun ses betændelse i iris.
Virus udskilles med afføringen og smitten går fra afføring via mund (en såkaldt fækal oral rute). Dvs. katte som lever tæt er meget udsatte, katte som bruger fælles tæpper,
bakker og madskåle kan smitte hinanden. Og katte som soignerer hinanden overfører viruspartikler imellem hinanden.
Problemet ses hyppigt hvor der er mange katte samlede, ofte mere end 6-10 katte, dvs. i katterier og hos opdrættere.
Derfor er det meget vigtigt sådanne steder, ikke at lade alle kattene løbe sammen (de skal ikke lukkes ud af burene), sørge for at der er opdeling mellem kattene, så man har
flere små afsnit med dyr. Og rengøring er meget meget vigtig, da smitten som nævnt overføres med afføring.
Er kattene svækkede, stressede, er immunforsvaret lavt m.v., er risikoen størst. Det rammer hyppigst unge katte, fra ca. 3 måneder og op til 3-4 år. Hanner rammes ligeså hyppigt som hunner.
Diagnosen er ikke altid nem at stille, men man må sammenholde det med det samlede symptombillede.
Der kan tages en blodprøve af katten for at se om antistoftiter mod coronavirus er høj. Men her skal man vide at der findes også andre coronavirus, som krydsreagerer og vil
give høj titer.
Der er blandt andet en coronavirus hos katte som giver diarre. Her udvikles ikke FIP, men her kan katten blive rask igen.
Så en høj titer alene er ikke nok til at konstatere om en kat har FIP eller ej.
Har katten en høj titer bør den blodprøves igen efter 2 til 3 måneder.
Selve sygdomsudviklingen er kompleks. De hvide blodlegemer er involveret, virus opformeres, spredes via blod til de små blodkar i tarmvæv og lungevæv, til nervevæv og til øjne.
Virus fortsætter sin opformering og den betændelse der opstår i kroppen fra FIP er et resultat både af virus' opformering i de hvide blodlegemer (makrofagerne) og værtens eget immunforsvar. Der opstår betændelse i de små blodkar på grund af ændringer i koagulationsprocesserne (blodets evne til at størkne), der siver proteinholdig væske ud i bryst- eller bughule, og disse hulrum fyldes langsomt op.
Virus i omgivelserne kan slås ihjel med almindelige desinfektionsmidler, så rengøring er en vigtig del hvis man har fået coronavirus i sit katteri. Katte kan smittes efter deres 6. leveuge, hvor deres antistoffer fra moderen er begyndt at falde.
Symptom-billedet er meget forskelligt afhængig af hvilken form af FIP katten har.
Det kan starte med feber, som ikke kan slås ned med antibiotika. Der er træthed, manglende appetit, blege slimhinder, evt. gulsot, øget bugomfang (ophobning af væske),
vejrtrækningsbesvær (ophobning af væske i brysthulen).
Katten kan få op til en liter væske i bughulen. Det er ikke altid ejeren lægger så meget mærke til det, for samtidig med at katten taber sig, bliver bugen større og større, så man lægger ikke altid mærke til vægttabet.
Dyrlægen kan tage et punktat af bughulen (stikke en kanyle i bugen) og hvis der kommer lysgul til mørkgul fibrinholdig væske ud er der tale om FIP. Væsken er viskøs og indeholder mange cellerester og er fyldt med proteiner, blandt andet pga. den voldsomme reaktion fra kroppens eget immunforsvar.
Der er hyppigere væske i bugen end i brysthulen.
En hel eksakt diagnose kan kun stilles ved organ biopsi (prøve fra nyrer /lever/tarme).
Kattene bliver dog oftest mere og mere sløje som følge af den store væskemængde, og hvis de ikke aflives, vil de dø af lidelsen.
Der findes ikke nogen behandling, desværre, men lidelsen kan evt. slås ned / holdes nede med binyrebarkhormon, men prognosen er som oftest slet.
Øjenformen, hvor øjnene ser tågede ud pga. betændelse og proteinudfældninger, kan behandles med øjendråber med steroider i, men ofte kommer lidelsen igen. Indleder man behandling skal den fortsætte i måneder.
Den neurologiske form af FIP ytrer sig forskelligt : der kan være balanceforstyrrelse, drejen med hovedet i mærkelige stillinger, småkramper, sitren i benene m.v. og senere kan der så komme væske i bug/brysthule, og katten bliver syg for alvor.
Katte der er syge af FIP kan ikke behandles pt. Der kan evt. gives immunstimulerende medicin og behandling med antivirus-medicin, men det praktiseres ikke i Danmark.
Der eksperimenteres også med vaccine mod FIP, og der er fremstillet en i USA, som skal gives som nasal vaccine (næsespray), men det er ikke aktuelt her i Danmark endnu.
Susanne Schantz Laursen dyrlæge |
|
I |
|
|
